+45 21 22 41 90 kontakt@frv-havn.dk

Frederiksværk historie

Frederiksværk er ét af Danmarks mest interessante industriminder. Byen er også en national seværdighed. Her kan du opleve historiens vingesus fra kanalen, der blev gravet for 300 år siden, til nutidens Stålvalseværk. 

Historien ligger lige for dine fødder, og vi har aktiviteter hele året. Byen er vores største og smukkeste genstand. Her inviterer vi til fælles oplevelser på tværs af generationer. 

Du kan opleve det smukke gamle Gjethus, som nu er kulturhus, det fredede Palæ, Arsenalet og Projektilmagasinet, Classens fredede arbejderboliger i Strandgade, Skjoldborg og sidst men ikke mindst vores nye legeplads: ”Værket”. 

Industrimuseet Frederiks Værk er for alle borgere, landliggere, sejlere og andre gæster. Vi præsenterer solid historisk viden med engagement og et glimt i øjet. Følg os på de sociale medier og husk vores guidede byvandringer samt omvisningerne på Krudtværket for både børn og voksne. 

Du kan læse mere om museet på www.indmus.dk. Her kan du som borger og turist finde opdaterede oplysninger om åbningstider, priser, arrangementer og andre events.

 Du kan også følge Museet på de sociale medier eller bruge Geocach. Det er en oplevelse, hvor du via en mobiltelefons GPS kan finde skatte i byrummet og naturen: www.geocaching.com

Museet tilbyder også to gratis byvandringer på app’en Useum: www.useum.com De viser rundt i hele Frederiksværk og på Krudtværksområdet – også når vi har lukket og udenfor sæsonen.